Sådan lægger du et produktionsbudget for reklamefilm

Fastlæg filmens formål, længde og kanalbehov

Vælg varigheden efter, hvor filmen skal vises. Mediehuset København kalder 20 sekunder for en perfekt længde til tv, fordi seerens opmærksomhed sjældent holdes længere, mens en hjemmeside kan bruge adskillige minutter på at præsentere virksomheden. KOMO A/S siger det samme: Hver platform har egne krav og bedste praksis for format, længde og stil, og én film kan tilpasses til TV, sociale medier, YouTube og streamingtjenester.

Formatet bestemmer, hvilke produktionsled der overhovedet skal budgetteres. Adtention skelner mellem reklamefilm, short form film (prerolls af sekunders varighed), explainer-film, SoMe-video og corporate film og kalder SoMe-video for typisk små og korte produktioner. Adtention minder om, at SoMe-film ofte ses uden lyd, og at der derfor altid bør laves undertekster – en post, der skal med i budgettet.

Lav derfor en kanalliste, før du indhenter priser: kanal, ønsket varighed, format (vandret, lodret eller kvadratisk), om filmen skal forstås uden lyd, og hvor mange versioner du har brug for. Hver version skal klippes og tilpasses særskilt, så antallet af versioner lægges oveni postproduktionsbudgettet. KOMO A/S beskriver, at prisen blandt andet afhænger af længde, kompleksitet, brug af specialeffekter og hvor omfattende optagelserne skal være.

Adskil produktionsbudget fra mediekøb

En kampagne har to adskilte økonomier. Mediehuset København siger det direkte: Når du kører en kampagne med en reklamefilm, skal du budgettere omkostninger til mediet og til produktionen hver for sig. Mediet kan være online som Facebook og LinkedIn eller tv som TV2 og de 8 regionale tv-kanaler. Mediet betales for visning af reklamen – typisk pr. sekund og placeringer i programfladen – og visning på en tv-station købes via et medieagentur eller direkte hos tv-kanalen.

Produktionsbudgettet dækker de tre led, som Mediehuset København beskriver som deres arbejdsgang: først forberedelsen, hvor der bruges tid på selve opstillingen, derefter optagelsen eller videoproduktionen, hvor alle klip skal i hus, og til sidst efterredigeringen, hvor klippene sættes sammen til en video. Ifølge samme kilde produceres reklamefilm af et reklamebureau eller direkte af et videoproduktionsselskab – det er altså producenten, ikke mediet, der fakturerer disse poster.

Rettigheder hører til produktionsaftalen, ikke til mediekøbet. Filmex' gennemsigtighedsrapport for 2025 anfører, at hvis udnyttelsesretten til en reklamefilm er længere end 12 måneder, indgår rettighederne også i omkostningerne. Spørg derfor i briefen, hvor længe og i hvilke medier filmen må bruges, og sæt rettighedsperioden som en selvstændig post, før du sammenligner tilbud.

Budgetlæg forproduktionen før kameraet ruller

Interfilm beskriver pre-produktion som manuskript, konceptudvikling, location scouting, casting, optageplanlægning og tilladelser og kalder fasen den usynlige og ofte mest værdifulde – og den fase, hvor der skæres hjørner i lavbudget-produktioner. Kilden fremhæver, at effektiv optageplanlægning, hvor man ved præcis, hvad der skal bruges, før kameraet ruller, er den mest effektive måde at styre prisen på uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Content Collective angiver disse skønnede satser for forproduktion: manuskriptskrivning 8.000–30.000 kr., storyboarding 5.000–15.000 kr., location scouting 3.000–7.000 kr. pr. dag, udstyrsplanlægning 2.000–5.000 kr. og casting 7.000–20.000 kr. Kilden forbeholder sig, at priserne er skønnede og kan variere med projektets specifikke krav og ændringer i markedet. Adtention oplyser, at de har udviklet idéer og storyboards blandt andet for EuroDan Huse, værkstedskæden Din Bilpartner og Solgt.com – koncept- og storyboardarbejde kan altså både ligge hos bureauet og hos produktionsselskabet, og tilbuddet skal vise, hvem der leverer hvad.

I Content Collectives opsummerede priseksempler udgør forproduktion 5.000–20.000 kr. i det mindre produktionseksempel og 25.000–77.000 kr. i det større. Forskellen er ikke kun timepriser: Et større projekt har typisk flere kreative iterationer, mere casting og flere lokationer, der skal scoutes.

Prisfastsæt selve optagedagen

Optagelsen er den letteste fase at budgettere, fordi den opgøres pr. dag. Content Collective angiver disse skønnede dagssatser: besætning 15.000–60.000 kr. pr. dag, skuespillere 3.000–15.000 kr. pr. dag pr. skuespiller, udstyrsleje 8.000–30.000 kr. pr. dag, locationleje 5.000–20.000 kr. pr. dag, kostumer og makeup 2.000–7.000 kr. pr. dag samt catering 3.000–8.000 kr. pr. dag. Regnestykket er summen af dagssatser ganget med antal optagedage – og husk, at skuespiller- og cateringposter skalerer med antal personer, ikke kun med antal dage.

Holdstørrelsen er en af de største drivere. Interfilm beskriver, at en solo-videograf koster mindre end et fuldt hold, men at en solo-operatør samtidig skal sætte lys op, styre lyd, instruere og betjene kameraet, hvilket går ud over kvaliteten. Ifølge samme kilde bruger professionelle produktioner som minimum en instruktør, kameraoperatør, lydtekniker og gaffer, mens større produktioner tilføjer en DOP, produktionsassistent, makeup-artist og mere.

Udstyr og antal dage hænger sammen med holdet. Interfilm nævner cinema-kameraer som Sony FX6, RED og ARRI, professionelle objektiver, cinema-lys, broadcast-lyd og dronerigge og skriver, at forskellen mellem en 5.000 kr.- og en 50.000 kr.-produktion hovedsageligt ligger i udstyret og operatørens kunnen bag det. Kilden understreger samtidig, at hver ekstra optagedag lægger hold-tid, udstyrsleje, transport og logistik oveni, og at en halv optagedag til en simpel medarbejderudtalelse er en brøkdel af prisen på en tre-dages brandkampagne over flere lokationer.

Lokationsvalget er en anden driver: Ifølge Interfilm er det gratis at filme på jeres eget kontor, mens leje af et studie eller en herregård koster. Tilføj derfor en linje pr. location pr. dag og en linje for eventuel transport af hold og udstyr mellem lokationerne.

Afklar postproduktionens omfang

Content Collective angiver disse skønnede satser for postproduktion: redigering 8.000–35.000 kr., farvekorrektion 5.000–15.000 kr., lyddesign 5.000–15.000 kr., visuelle effekter 8.000–60.000 kr. og licensering 2.000–15.000 kr. pr. licens. Bemærk, at licensering opgøres pr. licens, så hvert musiknummer og hvert arkivklip giver en ny post.

Postproduktionen kan blive lige så tung som selve optagelsen. I Content Collectives to eksempler ligger postproduktion på 5.000–25.000 kr. i det mindre scenarie mod 10.000–50.000 kr. for produktion, og på 28.000–140.000 kr. i det større scenarie mod 36.000–145.000 kr. for produktion. Interfilm nævner kompleksitet i efterproduktionen som en faktor, der bestemmer prisen, og KOMO A/S peger på specialeffekter og omfattende redigering som prisdrivere. Mediehuset København beskriver klippeprocessen som det led, hvor klip sættes sammen til en video med en varighed fra 20 sekunder til flere minutter, og hvor efterredigeringen gør filmen færdig.

Læg de poster ind, der ofte overses: antal versioner til forskellige kanaler og formater, undertekster til visning uden lyd, og hvor mange redigeringsrunder der er inkluderet, før der faktureres ekstra.

Læg buffer ind til uforudsete udgifter

Content Collective opfører disse ekstra omkostninger: rejse 3.000–12.000 kr., særligt udstyr 5.000–20.000 kr. pr. dag og forsikring 2.000–7.000 kr. pr. dag. Dertil en uforudsete-post på 10–15 % af det samlede budget, som i kildens opsummering bliver 2.200–10.500 kr. i det mindre produktionseksempel og 9.900–60.450 kr. i det større. Posten beregnes altså på totalen og ikke på enkeltelementer, så den vokser, hver gang du tilføjer en optagedag eller en effekt.

Bufferen dækker konkrete hændelser: en ekstra optagedag, et skift af location, ændret cast eller ændret kreativ retning efter optagelse. Ændringer efter optagelsen rammer postproduktionen, hvor for eksempel visuelle effekter ifølge Content Collective kan koste 8.000–60.000 kr.

Skriv i aftalen, hvordan merforbrug afregnes: pris pr. ekstra optagedag, timepris eller dagssats for overarbejde, antal inkluderede redigeringsrunder og pris pr. ekstra runde.

Saml budgettet i en skabelon med min./maks.-scenarier

Byg regnearket med kolonnerne: post, beskrivelse, enhed (dag, person, licens, stk.), enhedspris, antal, min.-estimat, maks.-estimat og total pr. post. Summér i de samme faser, som kilderne bruger – forproduktion, produktion, postproduktion, ekstra omkostninger og uforudsete udgifter – så du kan sammenligne tilbud, der dækker forskellige dele af forløbet.

Content Collectives to scenarier viser spændet. I det mindre produktionseksempel er forproduktion 5.000–20.000 kr., produktion 10.000–50.000 kr., postproduktion 5.000–25.000 kr., ekstra omkostninger 2.000–10.000 kr. og uforudsete udgifter 2.200–10.500 kr., med et samlet estimat på 24.200–115.500 kr. I det større eksempel er forproduktion 25.000–77.000 kr., produktion 36.000–145.000 kr., postproduktion 28.000–140.000 kr., ekstra omkostninger 10.000–41.000 kr. og uforudsete udgifter 9.900–60.450 kr., med et samlet estimat på 108.900–463.450 kr.

Sammenligningen viser to forhold. For det første vokser forproduktionen fra maksimalt 20.000 kr. til 77.000 kr. mellem de to scenarier – den tunge forberedelse er forbeholdt de større produktioner. For det andet nærmer postproduktion sig produktion i det større eksempel, så en rabat på optagedagen giver ikke nødvendigvis en tilsvarende billigere film. Til reference ligger Mediehuset Københavns startpris på 15.000 kroner for en færdig film optaget i virksomheden under minimumsestimatet i det mindste scenarie – hvilket understreger, at priserne er skønnede og bør bekræftes med konkrete tilbud.

Brug budgettet til at indhente og kvalificere tilbud

Omsæt regnearket til et brief med en leveranceliste: varighed pr. kanal, antal versioner, formater, undertekster, antal optagedage, holdstørrelse, udstyr, lokationer, skuespillere, antal redigeringsrunder og hvor længe rettighederne skal løbe. KOMO A/S oplyser, at de tager højde for kundens specifikke behov og budget, når de udarbejder et tilbud, og anbefaler en uforpligtende samtale, hvor ønsker og mål drøftes. Content Collective forbeholder sig, at deres priser er skønnede og kan variere med projektets krav og markedet, og Interfilm oplyser, at deres guide giver budgetintervaller for de store videoproduktionstyper i Danmark i 2026.

Kvalificér tilbuddene ved at kræve, at leverandøren skriver sine antagelser: Er forproduktion inkluderet, og hvor mange iterationer? Hvor mange optagedage og hvor stor en besætning? Er udstyr og forsikring med? Hvem betaler locationleje og skuespillere? Er musik- og kliplicenser med, og hvor mange redigeringsrunder er indeholdt? Er rejse og uforudsete udgifter med eller tillæg? Forskellen mellem tilbud ligger oftere i disse antagelser end i satserne – særligt når Interfilm beskriver holdstørrelse, udstyr, antal optagedage og lokationer som centrale faktorer, der bestemmer prisen.

Lad målingen bestemme næste budget. KOMO A/S tilbyder efterfølgende analyse og optimering og måler seertal, engagement og konverteringer for at vise, hvad der virker, og hvad der kan forbedres, så strategien kan justeres. Interfilm citerer en samlet analyse fra Aberdeen Group og Wyzowl (2024) for, at virksomheder, der investerer 40.000–100.000 kr. i en brandfilm, i gennemsnit rapporterer 3–5x ROI over 24 måneder. Adtention formulerer forudsætningen kort: Budget og resultat hænger sammen. Konkret betyder det, at du efter kampagnen bør holde seertal og konverteringer op mod de enkelte versioner og kanaler, så næste produktionsbudget bygger på, hvilke formater der leverede handlinger.