Leveringsformater til kampagner: krav fra danske medier

Formatkrav er ikke en detalje – de afgør om kampagnen bliver set

Danske medier og sociale platforme har forskellige krav til billeder, video og grafik. Side-walk-guiden understreger, at der ikke findes én løsning, der passer alle: Indhold, der ikke er optimeret til platformens specifikationer, kan blive beskåret forkert, pixeleret eller fremstå uprofessionelt – og det kan sænke engagementet.

Forkerte formater får konkrete konsekvenser: logoer, tekst og call-to-actions kan blive skåret af eller dækket af platformens brugergrænseflade. Leveringen skal derfor tilpasses hver platform og medie, før kampagnen starter, og specifikationerne skal altid afklares med det enkelte medie.

Billeder og safe zones: Sådan leverer du grafik, der ikke bliver skåret

Safe zones er de områder på et billede, hvor tekst, links og logoer bør ligge, så de ikke skæres af eller dækkes af platformens brugergrænseflade. Side-walk-guiden giver konkrete eksempler: en story, hvor teksten står bag profilbilledet i toppen; en reel, hvor linket ikke kan klikkes, fordi det ligger bag beskrivelsen; og et opslag, der bliver uheldigt beskåret i profilens grid. Ved at arbejde med safe zones holder budskabet sig synligt og intakt på tværs af enheder og skærmstørrelser.

Side-walk-guiden samler anbefalede dimensioner, filtyper og safe zones for Facebook, Instagram og LinkedIn. Det er især vigtigt for call-to-actions, som ellers kan ende bag platformens interface og ikke kunne bruges.

Video til kampagner: fra danske tjenester til YouTube, Facebook og TikTok

En Ofcom-rapport om medieforbruget i Storbritannien, som Journalisten omtaler, viser, at 63 procent af voksne over 15 år ser nyhedsvideoer på sociale medier mindst en gang om måneden. Blandt britiske mediebrugere er nyheder den næstmest populære videotype på sociale medier, kun overgået af 'how to'- og 'do it yourself'-videoer, som 64 procent ser. Influentproducerede videoer ses af 48 procent. Ofcom peger på, at klassisk flow-tv i stigende grad ses som streaming eller på sociale medieplatforme som YouTube, Facebook og TikTok.

I Danmark kan kampagner leveres som videoreklamer på danske tjenester, fx TV2 Play, nævnt i danskemedier.dk-præsentationen. En AAU-undersøgelse indeholder et spørgsmål om, hvor ofte respondenter ser nyheder i videoformat via danske landsdækkende medier som DR, TV2, Politiken og Jyllandsposten.

Medieforbrug af videoindhold i Storbritannien (Ofcom-rapport)

Sponsorater og sponseret indhold: et andet leveringsformat

Kampagner kan også leveres som sponsorater, sponseret indhold hos influencere og biografreklamer. Danskemedier.dk-præsentationen 'Medier, tillid og kontrol' nævner videoreklamer på danske tjenester som TV2 Play, biografreklamer, sponseret indhold hos influencere og reklamer som sponsorater.

Proces for korrekt levering af sponseret indhold til danske medier

Danske mediekanaler: hvor kampagnen typisk skal leveres

Kantar Media Gallup Adfacts opgør annoncekøb i en række danske mediekategorier: dagblade, søndagsaviser, ugeblade, magasiner, TV, biograf, radio, outdoor, display desktop og mobil, online video desktop og mobil samt sociale medier. Tallene er bruttoinvesteringer før alle former for rabatter, og search indgår ikke i 2024-opgørelsen, fordi det ikke er opmålt.

Danske Spil var i 2024 den største annoncør i Danmark med 245 millioner brutto-kroner, efterfulgt af Matas med godt 224 millioner kroner og McDonald's med lige knapt 164 millioner kroner. TV2 Play var blandt de annoncører, der øgede brutto-reklamekøbet med mere end 100 procent sammenlignet med 2023.

De største annoncører i Danmark i 2024 (brutto-investering)

Deadline og mediespecifikke krav: afklar før levering

De anvendte kilder indeholder ikke en fælles dansk liste over filtyper, opløsninger, varigheder og deadlines. Før levering bør du derfor skriftligt afklare med det enkelte medie, hvilke filtyper, opløsninger og varigheder der kræves, og hvilken deadline der gælder.