Rettigheder til musik, aftaler med medvirkende i reklamefilm

Overblik: Rettigheder til musik og medvirkende i reklamefilm

Rettigheder til en reklamefilm skal afklares, før optagelser med musik og medvirkende begynder. Der er flere rettighedshavere og flere typer tilladelser.

Afsnittet gennemgår, hvordan rettigheder til eksisterende musik og aftaler med medvirkende afklares i en dansk reklamefilm. For musik skal produktionen skelne mellem værket og den konkrete indspilning; medvirkendeaftalen bør fastlægge brugen af billede og lyd.

I Danmark er Ophavsretsloven det regelsæt, der beskytter ophavsmænd, udøvende kunstnere og producenter mod, at deres værker og præstationer bliver kopieret eller brugt offentligt uden deres samtykke. Udøvende kunstneres og producenters rettigheder kaldes nærtstående rettigheder, fordi de er nærtstående i forhold til ophavsmændenes (Musikipedia.dk).

Ophavsretten giver ophavsmanden både økonomiske og ideelle rettigheder efter ophavsretslovens §§ 2 og 3 (Lex.dk). De ideelle rettigheder betyder blandt andet, at ophavsmanden har krav på at få sit navn nævnt i overensstemmelse med god skik, når værket bruges offentligt (Lex.dk).

Ophavsretsloven beskytter alle typer musikværker, uanset om de foreligger på noder eller alene er fikseret på en lydoptagelse. Beskyttelsen omfatter både komposition, sangtekst og indspilning.

Et musikværk er beskyttet fra det øjeblik, det bliver skabt, og skal altså ikke registreres for at være omfattet af ophavsret (Musikipedia.dk). Ophavsretsloven beskytter ikke de tilgrundliggende ideer og principper, så man kan ikke hæve eneret på en bestemt stilart eller en bestemt brug af et musikinstrument (Musikipedia.dk).

Gramex varetager rettighederne for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne (producenterne), som har indspillet musikken (Gramex).

For musik skal produktionen tidligt vælge mellem en eksisterende indspilning, nybestilt musik eller licensfri musik. For medvirkende skal sikkerhed, etik og samtykke være på plads under optagelsen. Bagefter skal musik og lyd bruges korrekt og lovligt i videoproduktionen.

Brug af beskyttet musik i reklame kræver tilladelse fra rettighedshaverne. Et værk er beskyttet i 70 år efter ophavsmandens død (danskfilmklipperselskab.dk).

En aftale bør beskrive reklamens formål, kanaler og territorium, så produktionen ved, hvad tilladelsen dækker. Afklar også særskilt kompositionen og den konkrete lydoptagelse, når reklamen bruger en eksisterende indspilning.

I praksis aftaler man gennem kontrakter og rettighedsaftaler, at ophavsmændenes og skuespillernes rettigheder samles hos producenten, som dermed bliver rettighedshaver til filmen (danskfilmklipperselskab.dk).

For medvirkende bør produktionen afklare rettighederne til skuespilpræstationen. I praksis kan kontrakter og rettighedsaftaler samle skuespillernes rettigheder hos producenten (danskfilmklipperselskab.dk).

Afklaringen starter med at identificere rettighedshaverne: Ved eksisterende musik gælder det både kompositionen og indspilningen, og ved medvirkende den person, der indgår aftalen. Aftalen med den medvirkende bør beskrive brugen af billede og lyd, kanaler, varighed, klip og genbrug.

Musikrettigheder: værk, indspilning og tilladelser

Ophavsretsloven beskytter musikværker og indspilninger. Før en reklamefilm publiceres, skal produktionen derfor afklare, hvilke tilladelser der dækker både det valgte værk og den konkrete optagelse (Musikipedia.dk; Clipchamp).

Et musikværk beskyttes, uanset om det foreligger på noder eller alene er fikseret på en lydoptagelse. Ophavsretten gælder fra værket bliver skabt og kræver ikke registrering. Ideer og principper bag musikken er ikke beskyttet, så rettighedsafklaringen handler om det konkrete værk og ikke blot en stil eller idé (Musikipedia.dk).

Brug af beskyttet musik i reklame eller film kræver tilladelse fra rettighedshaverne (Clipchamp; danskfilmklipperselskab.dk).

Ophavsretten omfatter kompositionen, en eventuel sangtekst og en eventuel indspilning (Musikipedia.dk). En tilladelse til værket bør derfor ikke forveksles med rettighederne til en bestemt lydoptagelse.

Når produktionen bruger en eksisterende indspilning, skal den også afklare rettighederne til selve optagelsen. En masterlicens giver tilladelse til at bruge en specifik optaget version af en sang og indhentes fra indehaveren af ophavsretten for optagelsen (Clipchamp).

Når musik indgår i en video, kan produktionen desuden skulle indhente en synkroniseringslicens afhængigt af, hvordan musikken bruges (Clipchamp).

Gramex varetager rettighederne for de udøvende kunstnere og producenterne, som har indspillet musikken (Gramex). Koda forvalter fremførelsesrettigheder for musikværker på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlag (Musikipedia.dk).

Ophavsretsloven rummer også en regel om ophør af aftale om overdragelse af en udøvende kunstners rettigheder. Den udøvende kunstner kan bringe aftalen til ophør, når 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet, hvis fremstilleren hverken udbyder eksemplarer af lydoptagelsen til salg i tilstrækkelig grad eller stiller lydoptagelsen til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til den på et individuelt valgt sted og tidspunkt (retsinformation.dk).

Koda og Gramex varetager forskellige rettigheder. Gramex varetager rettigheder på vegne af producenter (pladeselskaber, selvudgivere) og udøvende kunstnere (musikere, artister), der medvirker på udgivelserne. Koda varetager rettigheder på vegne af de skabende kunstnere, der skriver tekst og musik: komponister, sangskrivere og musikforlag (Gramex).

Ejerskabet til ophavsretten er normalt delt mellem sangskriveren, der ejer kompositionen, og den optagende kunstner eller pladeselskabet, der ejer den specifikke optagelse (Clipchamp).

Vil man lægge en musikindspilning på nettet, kræver det tilladelse både fra musikselskabet med § 66-beskyttelsen og fra komponisten, tekstforfatteren og de udøvende kunstnere m.fl. (Lex.dk).

Koda og Gramex samarbejder om afspilning af musik, så man som udgangspunkt kun skal henvende sig ét sted, hos Koda, for at indgå en samlet aftale (Gramex).

En person kan både have skrevet musikken og medvirket på indspilningen. Det ændrer ikke ved, at kompositionen og optagelsen skal afklares hver for sig, når musikken bruges i en reklamefilm.

Find rettighedshaverne til både komposition og optagelse, og få bekræftet, hvem der kan give tilladelsen. En kunstner kan have skrevet sangen uden at eje optagelsen, så ét ja dækker ikke nødvendigvis begge rettigheder.

Ved selvudgivet musik kan samme person være både udøvende kunstner og producent af optagelsen. Afklar stadig rettighederne til kompositionen og masteroptagelsen hver for sig.

Ophavsretsloven beskytter ikke de tilgrundliggende ideer og principper til et musikværk. Man kan derfor ikke hævde eneret på en bestemt stilart eller på en bestemt brug af et musikinstrument (Musikipedia.dk).

Kontakt rettighedshaverne til både kompositionen og optagelsen, eller deres repræsentanter. Bed om at få begge tilladelser bekræftet, før reklamefilmen publiceres.

Sørg for, at tilladelsen beskriver den konkrete reklamebrug, herunder kanaler, territorium og varighed. Aftal også, om klip og genbrug er tilladt.

Når rettighedshaveren er fundet, bør produktionen få en skriftlig tilladelse, der beskriver reklamebrugen. Hold tilladelser til værket og den konkrete indspilning adskilt i dokumentationen.

Trin 1 er at finde ud af, hvem der kan give tilladelsen. Det kan være kunstneren eller ejeren, eller man kan kontakte et pladeselskab (Clipchamp).

Trin 2 er at få tilladelsen på plads, før reklamen publiceres, og at beskrive den konkrete brug i aftalen. For en eksisterende indspilning skal rettighederne til selve optagelsen også afklares (Clipchamp).

Før reklamen publiceres, skal produktionen have afklaret tilladelserne til den beskyttede musik. Brug af beskyttet musik uden tilladelse kan føre til krænkelse af ophavsretten (Clipchamp).

Ny musik i reklamefilm: brugsret og aftalevilkår

Når reklamefilmen bruger nykomponeret musik, bør aftalen beskrive den brugsret, producenten får. Komponistforeningen anbefaler, at man bruger komponistforbeholdet, når man forhandler aftaler om musik til audiovisuelle produktioner, så man beskytter sine rettigheder og sikrer fremtidig betaling (komponistforeningen.dk).

Aftalen bør derfor tage stilling til brugsretten og til, hvordan komponistens rettigheder håndteres, så der ikke sker en buy-out eller engangsbetaling for produktionen (komponistforeningen.dk).

Aftalen skal derfor beskrive, hvad der betales for, og hvilke rettigheder producenten får. Dermed undgår man, at musikken senere skal bruges igen, mens rettighederne er bundet op på en uklar eller altomfattende overdragelse.

Aftalevilkår for filmmusik: genbrug og tilbagelevering

Aftal, om musikken må bruges i andre produktioner, og om brugsretten gælder i en fastsat periode. Hvis rettighederne skal falde tilbage til komponisten efter periodens udløb, skal det fremgå tydeligt af aftalen (filmkomponister.dk).

Det giver producenten en tidsbegrænset brugsret og komponisten en vej tilbage til rettighederne. Aftalen bør afklare, om licensen er eksklusiv eller ikke-eksklusiv, medier, territorier, brugsretens varighed, klip i musikken og ny betaling ved genbrug. Uden de vilkår kan det være uklart, om musikken må genbruges i en ny kampagne, eller om rettighederne er låst.

Lovlig brug af musik i reklamefilm: tilladelse og licensvilkår

Brug af beskyttet musik i reklame kræver tilladelse fra rettighedshaverne. Uden tilladelse kan brug af ophavsretligt beskyttet musik føre til krænkelse af ophavsretten (Clipchamp).

Hvis man vil bruge et værk eller andet beskyttet stof på en måde, der er omfattet af eneretten, skal man som udgangspunkt have tilladelse fra ophaveren eller den, vedkommende har overdraget rettighederne til, medmindre en undtagelse gælder (Lex.dk).

Vil man bruge en beskyttet sang, skal man finde rettighedshaveren og drøfte en tilladelsesaftale. Det kan være kunstneren eller ejeren, eller man kan kontakte et pladeselskab (Clipchamp).

Betegnelser som licensfri og royaltyfri fortæller ikke alene, om musikken må bruges i en reklame. Læs den konkrete licens, og kontrollér, at den omfatter kommerciel brug, de ønskede kanaler og eventuelt genbrug.

Uanset hvor musikken hentes, bør produktionen læse licensvilkårene, før nummeret vælges. Kontrollér, hvem der giver tilladelsen, og hvilke begrænsninger der gælder for reklamebrug.

Kontrollér, om licensen dækker de platforme, hvor reklamen skal vises, og om den også gælder betalt annoncering. En tilladelse til én type videobrug bør ikke uden videre antages at dække en anden.

Læs vilkårene for territorium, varighed, redigering og genbrug, før produktionen lægger sig fast på musikken. Gem licensen sammen med projektets øvrige rettighedsaftaler.

Hvis licensen ikke tydeligt dækker reklamens brug, bør produktionen få vilkårene afklaret med rettighedshaveren, før musikken lægges ind i filmen.

Medvirkende i reklamefilm: aftaler, brugsret og lyd

Før optagelsen bør produktionen indhente en skriftlig medvirkendeaftale, også kaldet en model release, fra hver medvirkende. Den skal beskrive brugen af billede og lyd, kanaler, varighed, klip og genbrug. Er den medvirkende mindreårig, bør aftalegrundlaget vurderes særskilt frem for ukritisk at genbruge en voksenformular.

Dansk Skuespillerforbund har standardkontrakter for medvirkende, blandt andet Kontrakt – billede og Kontrakt – lyd til apps med kommercielle budskaber (skuespillerforbundet.dk).

Den skriftlige aftale bør fastlægge, hvordan den medvirkendes billede og lyd må bruges i reklamen. Beskriv de planlagte kanaler, varighed, redigering og genbrug, så aftalen svarer til kampagnens brug.

Dansk Skuespillerforbunds jurateam kan kontaktes på tlf. 3324 2200 (skuespillerforbundet.dk).

Ophavsretsloven omfatter også udøvende kunstneres fremførelser, for eksempel musikere, der medvirker på en indspilning (Musikipedia.dk). For medvirkende i reklamefilm bør produktionen beskrive den konkrete brug af billede og lyd i aftalen.

Honorering og brugsret for medvirkende bør fremgå af den skriftlige aftale. Aftalen bør beskrive, hvordan den medvirkendes billede og lyd må bruges i reklamen, herunder kanaler, varighed, redigering og genbrug.

Til tv-produktion findes en overenskomst af 1. juli 2002 mellem Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund, og den følges af tariffer og en kontrakt til skuespillere (pro-f.dk).

Aftalen bør afklare, om den medvirkende skal kompenseres for en periode, hvor vedkommende ikke kan medvirke i andre reklamefilm, og hvor længe reklamefilmen må bruges. Sådanne vilkår bør stå tydeligt i aftalen.

Hvis de medvirkende optræder med musik eller sang, skal musikken afklares efter samme regler som anden musik i produktionen. Efter optagelsen skal lydsiden derfor tjekkes for både samtykke og rettigheder, før videoen publiceres eller bruges i en kampagne.

Før publicering bør produktionen kontrollere, at aftalen dækker den færdige film og den planlagte brug af billede og lyd. Gennemgå lydsiden særskilt for musikrettigheder, herunder tilladelser til værket og den konkrete indspilning.