Dokumentation af mediekøb: hvilke data bør følge med?

Hvad skal dokumentationen kunne svare på?

Et mediekøb er en aftale om at stille et aftalt medierum til rådighed i en aftalt periode mod betaling. Dokumentationen skal entydigt besvare fem spørgsmål: hvem parterne er, hvilken ydelse der er købt (medieflade, placering, format), prisen, perioden og vilkårene for levering, betaling og eventuelt ophør. Mangler perioden eller prisen, kan mediekøbet ikke afstemmes mod fakturaen.

For medietjenesteudbydere gælder direkte indberetningspligt, og tallene skal kunne genfindes i bogføringen. Efter kulturbidragsloven skal en medietjenesteudbyder én gang om året indberette en opgørelse over det seneste kalenderårs bidragspligtige omsætning i Danmark til Slots- og Kulturstyrelsen. Omsætningen skal kunne opgøres på lovens kategorier, ikke blot som ét samlet beløb; ellers kan opgørelsen ikke udarbejdes.

Vilkår skal kunne genfindes i den markedsføring, forbrugeren har set. Forbrugerombudsmanden kræver, at en konkurrences vilkår og betingelser er tydelige og gennemskuelige at læse og forstå for forbrugeren. Indgår der en konkurrence i mediekøbet, bør dokumentationen derfor indeholde den vilkårstekst, der faktisk blev offentliggjort, med oplysning om hvornår og hvor.

Kritiske data i dokumentation af mediekøb

Parter, aftale og gyldig underskrift

Aftaledokumentationen bør mindst indeholde begge parters juridiske navn og CVR-nummer, kontaktperson med rolle og kontaktoplysninger, et entydigt aftale- eller ordre-ID, aftaledato, aftalens løbetid og en bilagsliste. Bilagslisten bør omfatte medieplan/booking, prisliste eller ratekort, kampagnemateriale og eventuelle særlige vilkår. Hvert bilag bør være versionsmærket og dateret, så det kan fastslås, hvilken version der var gældende på et givent tidspunkt.

Underskrift er et selvstændigt dokumentationspunkt. Efter selskabsloven skal en række dokumenter underskrives for at være gyldige og have retsvirkning.

Det gælder eksempelvis stiftelsesdokumenter (selskabslovens § 25), generalforsamlingsprotokollater (§ 101, stk. 3), protokol over forhandlingerne i det øverste ledelsesorgan (§ 128, stk. 1), revisionsprotokol (§ 129) og opløsning ved erklæring (§ 216, stk. 2). Det gælder også fusions- og spaltningsplaner (§ 237, stk. 1, § 255, stk. 1, § 272, stk. 1 og § 292, stk. 1).

Den underskrivende part kan vælge digital eller fysisk underskrift. Der gælder særlige tekniske krav til en digital underskrift, hvis den skal anerkendes af Erhvervsstyrelsen.

Kravene følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014, eIDAS-forordningen. Opfylder en digital underskrift kravene til at være en kvalificeret elektronisk signatur, er den altid gyldig og får retsvirkninger.

Ifølge kilden var Nets på daværende tidspunkt den eneste udbyder af kvalificerede elektroniske signaturer i Danmark. NemID overgik til MitID i løbet af 2021 og 2022. EU-Kommissionen opdaterer løbende sin liste over udbydere af kvalificerede elektroniske signaturer i medlemsstaterne.

Bruges en anden løsning end en kvalificeret signatur, er der blot tale om en elektronisk signatur. Erhvervsstyrelsen må konkret vurdere underskriftens udformning, før den kan anerkendes.

For dokumentationen betyder det, at underskriftsmetoden bør fremgå af aftalen eller bilaget. Der bør gemmes et signaturbevis eller en sporingslog, der viser hvem der underskrev, hvornår og med hvilken nøgle. En digital underskrift kan afvises som ugyldig, hvis den svækker muligheden for at identificere, hvem der har underskrevet dokumentet, eller hvis sikkerheden bag underskriften kan betvivles.

Forskelle mellem kvalificeret og almindelig elektronisk signatur

Økonomi og bidragspligtig omsætning

De økonomiske data bør følge fakturaens posteringer. Det omfatter bruttobeløb efter ratekort eller listepris, hver rabat med grundlag og type, eventuelt provision eller agentvederlag, nettobeløb, valuta og omregningskurs, betalingsbetingelser og forfaldsdato samt fakturanummer og periode. Angiv også, om beløbene er inklusive eller eksklusive moms, og om der er faste eller variable elementer (fx CPM-baseret levering). Så kan nettobeløbet efterprøves.

Ved on demand, audiovisuelle medietjenester er bidragspligtig omsætning defineret som medietjenesteudbyderens nettoindtægter i Danmark fra tjenestens tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold. Bidraget udgør 2 pct. af denne omsætning, jf. dog § 5, stk. 3. Dokumentationen skal derfor vise nettoindtægter – ikke bruttopriser – og kunne henføre dem til Danmark. Både opgørelsesgrundlaget og bidragets størrelse afhænger af nettotallet.

Lovens afgrænsning gør det nødvendigt at bogføre økonomien på særskilte linjer. Tre indtægtstyper indgår ikke i den bidragspligtige omsætning. Det gælder indtægter fra tilgængeliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer.

Det gælder også indtægter fra lineær programvirksomhed, der er gjort tilgængelig via den on demand, audiovisuelle medietjeneste. Det gælder desuden indtægter fra videredistribution af andre medietjenesteudbyderes on demand-tjenester. Ligger disse indtægter blandet med det øvrige salg, kan bidraget ikke opgøres korrekt.

Anvendelsesområdet afhænger også af størrelse. Loven gælder ikke medietjenesteudbydere med en årlig omsætning under 15 mio. kr. Den gælder heller ikke medietjenesteudbydere med et publikum på under 1 pct. af det samlede antal brugere af on demand, audiovisuelle medietjenester på det danske marked. Omsætningstal og brugertal skal derfor kunne dokumenteres og genberegnes, hvis størrelsen ændrer sig fra år til år.

Loven gælder i øvrigt ikke medietjenester udbudt som led i public service-virksomhed efter § 11 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Den gælder heller ikke tjenester udbudt i medfør af reguleringen i den etableringsmedlemsstat, hvor udbyderen er etableret, eller udbydere, der alene udbyder medietjenester til biblioteks- eller undervisningsformål.

Indtægter, der ikke indgår i bidragspligtig omsætning

Kampagne, målgruppe og konkurrencevilkår

Kampagnedokumentationen bør knytte aftale-ID'et til de konkrete leverancer. Det gælder periode med start- og slutdato, hvilke medieflader og placeringer der er anvendt, og de målgruppeparametre der er styret efter (geografi, alder, interesse eller lignende). Det gælder også leveret volumen samt det kreative materiale i den version, der faktisk blev vist, med dato.

For medier, hvor annoncen kan ændres undervejs, bør hver version gemmes. Så kan det efterfølgende fastslås, hvad en given modtager så på et givent tidspunkt.

Indeholder mediekøbet en konkurrence, gælder de grundlæggende krav i afsnit 1 om tydelige og gennemskuelige vilkår. Forbrugeren skal blandt andet oplyses om eventuelle aldersmæssige eller geografiske begrænsninger. Forbrugeren skal også oplyses om den enkelte præmies værdi, gevinstchancen og hvor mange præmier der indgår.

Forbrugeren skal desuden oplyses om udvælgelsesproceduren – altså hvordan vinderen eller vinderne findes – hvornår vinderen trækkes, og hvor og hvornår vinderens navn offentliggøres. Det samme gælder betingelser for levering, afhentning og forældelse af gevinster.

Det bør fremgå, om konkurrencen er tilfældighedspræget (lodtrækning eller spil) eller præstationspræget (deltageren skal yde en indsats). Uanset type skal vinderen findes efter de kriterier, deltagerne blev oplyst om ved tilmeldingen.

Købsbetingede konkurrencer er tilladte; forbuddet blev ophævet i 2011. Er konkurrencen købsbetinget, eller forpligter forbrugeren sig til en løbende aftale ved at deltage, skal virksomheden tydeligt oplyse om det samme sted, som de øvrige konkurrencevilkår oplyses. Det er ikke nok at beskrive abonnementsforpligtelsen i de generelle abonnementsvilkår.

Ved markedsføring rettet mod børn og unge gælder skærpede krav. De unge skal forstå konkurrencereglerne og være oplyst om, at konkurrencen er en del af markedsføringen.

Konkurrencer på nettet og sociale medier følger som udgangspunkt samme regler som andre steder. Vilkårene skal være tydeligt markeret. Bruges konkurrencen som incitament til at indhente samtykke til markedsføring, må den ikke overskygge, sløre eller skjule dette formål.

Politiske mediekøb: gennemsigtighed og målretning

Politiske mediekøb er omfattet af flere EU-regelsæt, som det danske mediemarked er underlagt. AVMS-direktivet trådte i kraft i 2007. Det pålægger EU-medlemsstaterne at indføre krav om visse minimumsstandarder for audiovisuelle medier. Det dækker både traditionelt tv, on demand-tjenester og videodelingsplatformstjenester samt områder som reklamer og beskyttelse af mindreårige.

Den Europæiske Mediefrihedsforordning (EMFA) trådte i kraft 8. august 2025. Den skal beskytte mediepluralisme og mediefrihed i EU og styrke den frie bevægelighed for offentlige og private medier på tværs af grænserne i EU's indre marked.

Forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame trådte i kraft 10. oktober 2025. Dens formål er at bekæmpe informationsmanipulation og udenlandsk indblanding ved valg. Den skal også gøre det lettere for borgerne at genkende politisk reklame. Desuden skal den sikre, at politisk reklame overholder retten til privatlivets fred samt menings- og ytringsfriheden.

For at dokumentere gennemsigtigheden i praksis bør et politisk mediekøb derfor følges af oplysninger om, hvem der betaler for annoncen, og på hvis vegne den er sat. Det bør også fremgå, hvilke målretningsparametre der er anvendt, og hvilken periode og hvilke flader der er købt. Endelig bør dokumentationen vise, hvordan annoncen fremstod for modtageren.

Vigtige datointerval for politisk reklame og gennemsigtighed

Opbevaring, indberetning og sporbarhed

Sporbarhed kræver, at aftalen opbevares med versionshistorik. Det gælder, hvilke versioner der har været af aftale, medieplan og vilkår, hvornår de er ændret, og hvem der har godkendt ændringen. Dertil bør følge signaturbevis eller sporingslog med tidsstempel og tidsstempler på det kreative materiale og på de vilkår, der blev offentliggjort. Så kan rækkefølgen mellem aftale, offentliggørelse og levering fastslås.

Hvor meget bevis der følger med signaturen, afhænger af signaturens kvalitet. Erhvervsstyrelsen har på baggrund af udbredelsen af digitale underskrifter udarbejdet retningslinjer for underskrift af selskabsretlige dokumenter, herunder stiftelsesdokument, vedtægter, generalforsamlinger og årsrapporter. Det er derfor en fordel at vælge én underskriftsløsning og dokumentere dens status på underskriftstidspunktet.

Indberetningspligten sætter rammen for arkiveringen. Tallene skal derfor kunne genfindes på de kategorier, opgørelsen kræver – herunder adskilt fra de indtægter, der ikke indgår i den bidragspligtige omsætning. Arkiveringen bør mindst dække de år, der indberettes for, så en tidligere indberetning kan efterprøves mod det underliggende materiale.